Et nyt studie fra Statens Serum Institut tyder på, at mænd, der er blevet steriliseret, har 15% større risiko for at få prostatakræft. (Der dør ca. 1200 mænd hvert år i DK af prostatakræft)

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2019/mandlig-sterilisation-er-forbundet-med-oget-risiko-for-prostatakraft  

I samme undersøgelse kan man læse, at du som steriliseret har

- 45% større sandsynlighed for at have besøgt din læge mere end 15 gange de sidste 5 år

- 68% større sandsynlighed for at være skilt fra din hustru (sikkert pga af de mange smerter)

Sterilisation skulle aldrig have været tilladt.

Sterilisation invaliderer 2%; 15 - 33% får genesmerter.

Statistisk (20-årig periode):  2000 mænd invalideret i DK; 15.000 – 33.000 påført genesmerter.

Dette har været kendt siden 1996. (Og mistanken har været der længe før).

Sygdommen (PVPS) kan opstå op til 20 år efter sterilisationen.

Sundhedsminister og Sundhedsstyrelse anerkender, men advarer ikke befolkningen.

Patienter bliver ikke - og er ikke blevet - advaret om PVPS af urologen/lægen inden operation.

Det er det glade vanvid…

Nyheder

Har jeg PVPS?  http://www.stopsterilisation.dk/432105000

 Nye patienthistorier - læs her http://www.stopsterilisation.dk/433714030

Sundhedsstyrelsen /Sundhedsministeren skriver nu 8. september 2017(citat):

 "Sundhedsstyrelsen oplyser, at Post Vasectomi Pain Syndrome (PVPS) defineres som mindst 3 måneders kronisk eller intermitterende smerter i pungen, som kan opstå efter mandlig sterilisation. Det skønnes, at op mod 15% af steriliserede mænd udvikler tilstanden, og 1-2 procent af de opererede udvikler smerter i pungen, som er så alvorlige, at smerterne påvirker livskvaliteten. Baggrunden for, at tilstanden opstår, er ikke entydigt kendt, men der findes en række forskellige teorier. Der findes heller ikke hverken nationalt eller internationalt fælles procedurer for udredning af tilstanden og heller ikke en effektiv behandling. Tilstanden er vanskelig at behandle. Oftest foretages mandlig sterilisation dog uden komplikationer og er en nem og effektiv prævention hos mænd. PVPS kan som andre kroniske smertetilstande således være et udfordrende problem at løse i den kliniske praksis, og det kan være en frustrerende proces for både patienter og klinikere. Mange patienter vil ende med at søge læge inden for forskellige lægefaglige discipliner." citat slut.

 Læs hele svaret her http://www.stopsterilisation.dk/432104994

Sundhedsministeren bekræfter således nu, at PVPS invaliderer, men mener stadig at alle patienter er blevet advaret før operation! Af de flere hundrede jeg har talt med, er INGEN blevet advaret. Er du?  http://www.stopsterilisation.dk/434278324 

Post Vasectomy Pain Syndrome (PVPS)

Smerter efter sterilisation (PVPS) rammer minimum 15% af alle steriliserede. Heraf får 2% kroniske meget smertefulde og invaliderende nervesmerter. PVPS kan ramme dig helt op til 20 år efter operationen, så det kan ofte være svært for den enkelte at forbinde deres smerter til sterilisationen år tilbage. 

Da der er tale om neuropatiske og inflammatoriske nervesmerter, kan din smerte både føles i pungen, men kan også vise sig som stikkende, snurrende, prikkende, brændende, influenzalignende, strålende smerter i ben, hofte, lyskebånd, ryg og krop, eller som den smerte og ubehag, der kommer efter man er blevet sparket i skridtet. Hertil kommer oppustethed, svimmelhed, træthed og tinnitus. Ja, den er god nok. Du er ikke alene. 

Ingen medicin kan helbrede sygdommen, men nogen har fået helbredelse af operationer som "Omvendt sterilisation" (refertilisering), ”denervering(for risikofyldt) eller "Fjernelse af testikel". Alle operationer kommer dog uden garanti, og man er nødsaget til at acceptere en risiko for flere eller nye smerter.

Urologerne kender sygdommen og den omfattende dokumentation, men de vil alligevel helst ikke tale om PVPS, da branchen i årtier har anprist sterilisation som en simpel og sikker operation. Og da der ikke findes nogen medicinske behandlinger eller simple operationer for helbredelse er det måske naturligt svært at tale om sygdommens eksistens. Og det på trods af flere årtiers dokumentation. 

Hvis urologerne afviser, at dine symptomer har noget at gøre med PVPS eller antyder, at dine symptomer er atypiske, måske stressagtige eller psykosomatiske, så vær vedholdende. Dine smerter er virkelige. Netdoktor skriver, at imellem 4% og 15% får PVPS efter sterilisation. Amerikansk undersøgelse viser imellem 14% og 33%. 

 

Og så skal vi have politikkerne på banen. Hvordan kan en operation med 2% risiko for invalidering være tilladt? Hvordan kan nogen operationer på raske mennesker være tilladt, når man ved, at imellem 14% og 33% får genesmerter? Der steriliseres 5000 hvert år i Danmark.

 

 

Spørgsmål, tilkendegivelser, hjælp, beretninger om PVPS? Send en mail til stopsterilisation@gmail.com.

Skriv hvis du er steriliseret og har bivirkninger. Skriv hvis du er pårørende til en med problemer efter sterilisation. Formålet med denne side er at udbrede forståelsen for PVPS og for at få råbt politikerne og urologerne op, så der i fællesskab kan skabes en plan for de mange skadelidte. 

Anonymitet er en selvfølge.

Del venligst denne side på sociale medier.

Læs dokumentation http://www.stopsterilisation.dk/432104994 Læs Har jeg PVPS?  http://www.stopsterilisation.dk/432105000 Læs symptomer http://www.stopsterilisation.dk/433714030 Læs symptomer - øvrige http://www.stopsterilisation.dk/433714207 Specielt for kvinder http://www.stopsterilisation.dk/433774084 Læs spørgeundersøgelse http://www.stopsterilisation.dk/434278324

 

Spørgsmål til ministeren omkring mandlig sterilisation - 09.07.2017

Spørgsmål til Sundhedsministeren 17.03.2017 rykket 30.05.2017