Har jeg PVPS?
PVPS er et ”smertesyndrom”, dvs at man kan føle én eller flere af de nedenstående symptomer efter sterilisation:
1)
Snurren, prikken i testikel, pungen, benene, lysken, ryggen. Det kan føles lidt som at være konstant syg. Meget ubehag kombineret med influenza/feberfølelse, svimmelhed og træthed. Det skyldes nok kronisk inflammation fra den autoimmune respons og/eller neuropatiske smerter fra nerveafklemning. *** (se nedenfor) (se patienthistorier her omkring "autoimmune symptomer" http://www.stopsterilisation.dk/433714207)
2)
Smerter/hævelser fra testikel, bitestikel eller sædleder.
3)
Følelse som ved eftervirkningerne af at blive sparket i skridtet – den kedelige fornemmelse i maven, som de fleste mænd godt kender. Kan være permanent, periodevis som f.eks. efter fysisk anstrengelser, sidde for længe på en stol eller efter samleje.
4)
Ejakulationssmerter – smerten kan vare fra minutter til flere dage efter ejakulationen
5)
Brændende smerter – permanente eller periodevise smerter typisk forårsaget af arvæv (nerveafklemning af operationsarvæv eller arvæv fra den autoimmune respons)
6)
Spasmer - periodevise (kan være forskellige steder i kroppen)
7)
Trykken for ørerne / tinnitus
8)
Dårlig søvn
9)
Seksuelle dysfunktioner pga. manglende lyst eller pga. smerte.
Sygdommen kan opstå op til 20 år ****efter sterilisationen (senfølgerne typisk 5 til 7 år). Sygdommen kan variere i intensitet. Der kan ske udvikling og progression i sygdommen over tid. Tilstanden er vanskelig at behandle. Jvf. de forskellige symptomer ovenfor, findes der ingen standardiseret behandling, og en evt. plan skal tilrettes den enkelte patient.
Mørketal
Har man eksempelvis daglige influenza ligende symptomer og ejakulationssmerreter ved sex, så kan det være svært for patienten at sammenkoble disse smerter, især hvis smerterne ikke er opstået samtidig. Det kan også være svært for den enkelte at forbinde influenzaligende symptomer alene til en operation, man havde fået foretaget for 12 år siden. Derfor må det antages, at der er store mørketal. Sammenholder man det så ovenikøbet med det tabu, der er ved at tale om de nedre ”ædlere dele” og måske ovenikøbet med evt. seksuel dysfunktion og en til tider benægtende opgivende urologforening, ja, så er der selvfølgelig mange patienter, der ikke skilter med deres sygdom.
*** - Hvad er en autoimmun proces ved PVPS-patienter?
Sædcellen indeholder kun halvt DNA (den anden halvdel er i kvindens æg). Når mandens sædleder, testikel eller bitestikel ikke længere kan klare presset for de daglige 100 millioner sædceller sker der ophobning og tilbageløbspres (især ved ejakulation) og den ellers hermetiske lukkede barriere imellem sæd og blod springes. Herefter angriber immunforsvaret sædcellerne, der betragtes som et fremmedlegeme som en hver anden virus. Igen og igen. Herved kan immunforsvaret blive overbebyrdet og den kroniske inflammation (betændelse) opstår. Den autoimmune proces kan også forårsage nerveafklemning.
Denne proces behøver nødvendigvis ikke kun at ske i pungen. Forskningen (se dokumentationen) viser, at levende sædceller blev fundet i lymfeknuderne i maveregionen (a para-aortic lymph node) på en mand, som var steriliseret for 1 år siden. Da sædceller ikke har en levetid på mere en 5 dage inde i kroppen viser det med al tydelighed at ”fødekanalen” fra testiklerne er intakt og hvordan sædceller kan spredes til hele kroppen (og forsøges nedbrudt af immunforsvaret i hele kroppen), hvorfor symptomerne (ligesom f.eks. influenza) kan føles i hele kroppen.
**** Forskningen siger godt 14 år mens patientfora beretter, at PVPS kan opstå 20 år efter sterilisation.
Diagnose
Diagnose stilles efter en længere udredning hos urologen og PVPS-diagnosen er i sidste instans en udelukkelsesdiagnose.
Har man således fået diagnosen PVPS, vil lægen højst sandsynlig følge denne behandlingsplan. Dog frarådes mikrodenervering både af læge her i DK og i udenlandske patientfora (på det kraftigste).
Hvor store smerter har PVPS-patienter?
Videnskablig undersøgelse viser, at 10 år efter sterilisation har 4,3% af mændene en smerte på over 5 på VAS-smerteskalaen
2% invalideres
15% til 33% har genesmerter
Spørgsmål, tilkendegivelser, hjælp, beretninger om PVPS? Send en mail til stopsterilisation@gmail.com.